Behandling af dine personoplysninger
Som følge af dit barns skolegang hos os har vi registreret en række personoplysninger om dig. Ifølge personforordningen artikel 13 skal vi give dig følgende oplysninger om vores behandling af dine personoplysninger:
- Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
- Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
- Kategorier af personoplysninger
- Modtagere eller kategorier af modtagere
- Modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
- Retten til at trække samtykke tilbage
- Dine rettigheder
- Klage til Datatilsynet
Nedenfor finder du en uddybning i forhold til de informationer, som vi skal give dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Kolding Reaskole
1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Kolding Realskole er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Kolding Realskole
Vesterbrogade 6
6000 Kolding
CVR: 82968113
Telefon: 75 52 05 00
Mail: kontakt@koldingrealskole.dk
2. Formålene med og retsgrundlaget for behandling af dine og dit barns personoplysninger
Vi behandler dine oplysninger for at kunne opfylde vores forpligtigelser som skole, der følger af lov om friskoler og private grundskoler mv. og dertil hørende regler. Eksempelvis indhenter vi elev- og forældreoplysninger i forbindelse med en elevs optagelse på skolen for at kunne søge statstilskud.
Vi indhenter også personoplysninger om bestyrelsesmedlemmer, fordi lovgivningen kræver det, og vi anvender oplysninger om eksterne samarbejdspartnere i henhold til den kontrakt, som vi har med disse.
3. Kategori af personoplysninger
Vi behandler overordnet alene almindelige oplysninger som fx navn, adresse mv., men i enkelte tilfælde behandler vi en særlig kategori af personoplysninger (følsomme oplysninger) som fx helbredsoplysninger om barnet. Dette sker efter indhentelse af konkret samtykke hertil.
4. Modtagere eller kategori af modtagere
Som udgangspunkt er det alene skolen, der anvender personoplysninger, som vi har om en elev eller forældre. Skolen har retningslinjer for, hvilke konkrete personoplysninger, der anvendes, og hvornår en medarbejder har adgang til personoplysninger om elever og forældre. Eksempelvis er det som udgangspunkt alene skolens leder, som har adgang til alle oplysninger, og klasselæreren har alene adgang til oplysninger om det barn, som læreren er klasselærer for.
Vi videregiver også oplysninger til Undervisningsministeriet og andre offentlige myndigheder, når vi efter reglerne er forpligtet.
Skolen bruger dog også eksterne leverandører i forhold til fx elektronisk behandling af data. Disse eksterne parter behandler alene vores personoplysninger i henhold til den instruks, som fremgår af en databehandleraftale, som skolen har indgået med leverandøren.