Medlemskolerne i Danmarks Private Skolers har vedtaget et kodeks for samfundsansvar: De 7 samfundsløfter.
Det er vigtigt, at vi på Kolding Realskole tager vores del af ansvaret og arbejdet med den sociale ansvarlighed. Vi arbejder derfor målrettet med at iværksætte indsatser inden for syv kernetemaer, der gavner samfundet.
”Samfundsløfterne betyder, at man gør noget som skole – at man handler. Kodekset er et løfte, skolerne giver i forhold til dem selv som enkeltinstitution og samtidig et løfte til det fællesskab, de er en del af som skoleform. Skolerne kan helt indlysende ikke lade være med at sætte fokus på samfundsansvar, fordi de som værdibaserede skoler tager deres skrevne værdisæt alvorligt.” udtaler formanden for Danmarks Private skoler Karsten Suhr.