Evaluering
I sommeren 2022 har ledelsen på skolen i samarbejde med bestyrelsen evalueret på skolens arbejde med løbende evaluering af undervisningens mål, den faglige undervisning og udviklingen med handleplaner.
Konklusionen på denne evaluering lyder, at man på Kolding Realskolen igennem en periode har haft meget fokus på andre skoledriftslige elementer, og at man i den forbindelse har ladet en stor del af evalueringsopgaven været op til den tilsynsførendes rapportering. Der er derfor lavet en handleplan for arbejdet med evaluering for både lærere, ledelse og bestyrelse frem til 2025.
Det er dog konkluderet, at for at kunne lave en grundig faglig evaluering af de enkelte fag i forhold til del- og slutmål, så kræver dette, at lærerne i første omgang arbejder med den røde tråd, således der kan evalueres på i hvilken grad, vi lever op til de af undervisningsministeriet stillede slutmål.