Førskole
Vi tilbyder førskole fra 1. april, inden barnet starter i 0. kl. Forløbet foregår på skolen og i SFO.
Målene for førskolen er:
• At skabe en tryg skolestart for jeres barn
• At børnene gennem pædagogiske aktiviteter støttes i at danne nye relationer til både børn og voksne
• At børnene lærer de nye rammer i skole og SFO at kende. Om eftermiddagen er de SFO-børn på lige fod med de andre børn og kan derfor deltage i de forskellige aktiviteter, der tilbydes
• At forberede børnene til skolelivet i en struktureret hverdag med både faglig fordybelse, kreativitet og fællesskab. Vi skal arbejde med kroppen og på ture ud af huset
• At lære Kolding Realskoles værdier at kende
SFOen består af to afdelinger: en for 0. – 2. klasse og en for 3. – 5. klasse. SFOen ligger på Marcus Allé 30, hvor vi har fået helt nye lokaler i oktober 2016.
SFOen er åben mandag – torsdag kl. 12.50 – 17.00, og fredag kl. 12.50 – 16.30.
SFO´en er lukket mellem jul og nytår, Grundlovsdag og i uge 28 og 29.
Vi kan kontaktes på mobil nr.: 6166 8750
Efter endt skoledag samles børnene ved deres klasse og går samlet ned til SFO’ en. I slutningen af timen bliver de krydset ind på vores Iportal. Børnene kan (fra 2. klasse) vælge at gå i lektiecafe, som foregår på skolen. Her er der også fællesgang ned til SFOen.
Efter ankomst til SFOen er der masser af muligheder for forskellige aktiviteter. Vores SFO har kreativt værksted, puderum, hal, legeområde, bordfodbold, danserum, læserum og børnefrisørsalon. Desuden er der dagligt arrangeret forskellige aktiviteter som fx. bål, læring med IT, airtrack, basketball, udendørslege, turneringer og meget mere.
Hver dag får børnene tilbudt frugt, brød eller lignende.
I løbet af skoleåret deltager SFO’ en i en af skole-hjem-samtalerne, hvor de fortæller om barnet i SFO’ en.
For 0. – 4. kl. er der morgenåbning fra kl. 06.30 til kl. 07.45 i børnehaveklassernes lokaler.