Som en fast tradition starter vi altid skoleåret op med en trivselsdag.
Fællesskab, tryghed og sammenhold er et vigtigt fundament for læring. Det betyder derfor meget for os alle, at vi har muligheden for at bruge en dag sammen, inden skoleårets mange faglige aktiviteter for alvor går i gang.
Skolens 0.-6.klasser havde en skøn dag med aktiviteter. Flere klasser benyttede sig af Koldings mange grønne vidunderlige oaser, flere var på skolen, ved vores SFO og enkelte havde bevæget sig op til området ved vores nye skole.