Antimobbe-strategi

En person er mobbet, når han gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.
– Olweus

Hvordan viser mobning sig?

Verbalt: Øgenavne eller sårende bemærkninger.
Socialt: Eleven bliver holdt uden for fællesskabet.
Materielt: Eleven får ødelagt sine ting.
Psykisk: Eleven bliver truet eller tvunget til noget, usynliggjort af klassen, krænkende/diskriminerende tekst og billeder på sociale medier.
Fysisk: Eleven bliver slået eller sparket.

 

Hvordan bliver vi opmærksomme på mobning?

Ved ændret adfærd hos:
Elev: Mere stille eller mere aggressiv, gemmer sig, hyppigere forsømmelser, ondt i maven eller hovedet, pjæk, manglende status socialt og fagligt.
Klasse: Stemningsskift, uro og koncentrationsbesvær.

Ved henvendelse fra:
Elever: Ofret og kammerater.
Forældre
Kollegaer: Sundhedssygeplejerske, lærere, SFO, gårdvagt og øvrigt personale.
Via klasseundersøgelser: Humørbarometer, klassesamtaler med hele klassen og kønsopdelte samtaler.
Via elevsamtaler.

 

Hvordan forebygger vi mobning?

Ved opmærksomhed omkring sproget på skolen og i klassen.
Ved at aftale spilleregler for klasserne og skolen.
Ved social træning.
Ved at have tilstrækkeligt opsyn.
Ved at der er adgang til forskellige aktiviteter i frikvartererne.
Ved at øve eleverne i social omgang: almindelig pædagogisk praksis, men også vha. rollespil, bevidstgørelse omkring mobning, f.eks. tilskuernes betydning.
Ved at lærere, pædagoger, sundhedssygeplejersken, gårdvagt og SFO holder hinanden orienteret
Ved at holde forældremøder og informationsmøder efter behov.
Ved at uddanne personale i social træning, som udbreder det til resten af skolen.

Indsatsområder

A. Lærere og klassen:
Spilleregler for den enkelte klasse.
Evt. elevsamtaler
Skolen har legepatrulje.
Skolen har en buddy-ordning i hovedskolen.

B. Lærere og forældre:
Forældremøder og informationsmøder efter behov.
Klassens sociale trivsel er et fast punkt til forældresamtalerne.
Ved eventuelle problemer kontaktes begge hjem straks mundtligt af klasselæreren.

C. Lærere, Pædagoger, SFO, sundhedssygeplejersken og ledelsen:
Ved konkrete problemer er der pligt til gensidig information.

D. Elev-elev – en gruppe elever, som står til disposition for andre elever i forbindelse med konflikter og mobning.

 

Interventionsplan (hvad gør vi)

Det er vigtigt at skelne mellem konflikter og mobning.

Ved konflikter:
Klasselæreren taler med de involverede parter enkeltvist/samlet – evt. sammen med kontaktperson. Alt efter konfliktens karakter inddrages skoleleder og evt. forældre.

Ved mobning:
A. Ved mistanke om, at konflikten fortsætter, og der er tale om mobning, behandles det på et teammøde, hvor skolelederen er indkaldt.
B. Klasselærer og skoleleder udreder hændelsesforløbet og udløsende begivenheder med ofret, samt eventuelle vidner.
C. Klasselærer og skoleleder kontakter mobberen/mobberne, udreder hændelsesforløbet, aftaler reaktion samt orienterer forældre.
D. Klasselærer orienterer klassen. Evaluering går ikke på reaktionen fra skolen, men hvorfor det gik så galt, f.eks. at ingen reagerede. Klasselæreren og evt. kontaktperson snakker om relationer i klassen for at forhindre, at lignende episoder opstår. Der kan bruges forskellige metoder for eksempel anerkendende samtaler, fokusering på sproget i klassen (giraf- og ulvesprog) og lignende konfliktmodeller.
E. Samtale mellem den mobbede og klasselærer/evt. kontaktperson, hvori man forsøger at få den mobbede til at bringe sig i en position, så vedkommende undgår mobning.
F. Ansvarlige voksne:
På skolen er der tilknyttet en ”ressource-lærer”, der udover undervisning varetager opgaver med mobning og specielle elevsamtaler.