Book en rundvisning
Book en rundvisning, og find ud af, om Kolding Realskole er det rette sted for dit barn
En skole er ikke bare bygninger eller lokaler. Den er de mennesker, der fylder den op. Deres grin, deres fælles oplevelser, deres kultur og følelsen, man får, når man går ned ad gangene.
Dér, hvor man skal gå i skole, skal man have en følelse af at være tryg – det gælder både forældre og elever. Det er alfa og omega for, at dit barn kan lære en masse. At han eller hun har det godt.
Hvis du allerede nu ønsker at sikre dit barn en plads på Kolding Realskole, kan du skrive ham eller hende på venteliste her.
Derefter vil vi kontakte jer med henblik på en rundvisning. Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Vores flytning(er) er et udtryk for, at vi følger med udviklingen. Vores elever fortjener en skole med de optimale rammer til læring. Og det har de bestemt fået på den nye skole på Dyrehavevej. Det håber vi, at I også vil mærke, når I kommer på besøg.
Kom og mærk gangenes summen og liv til åben skole den første lørdag i november
Hvert efterår holder vi ”Åben skole” en lørdag, hvor alle interesserede kan komme forbi og opleve skolen. Eleverne går i skole helt, som de plejer – udover at det selvfølgelig er lørdag. Mens nogle elever arbejder flittigt ude i klasserne, står andre klar til at vise rundt, fortælle om deres skolegang og meget andet. Det er en skøn lørdag, hvor du virkelig får muligheden for at mærke den stemning og kultur, der ér Kolding Realskole.