Eksterne samarbejdspartnere

På Kolding Realskole samarbejder vi med dygtige fagfolk, der hjælper os med at komme rundt om hele barnet. Her kan du læse lidt om disse samt finde kontaktinformation, hvis du har spørgsmål eller andet.

UU-vejledere

På Kolding Realskole er vi så heldige at være tilknyttet to dygtige UU-vejlede, Helle Jensen og Lasse Enok Bærentsen. De to samarbejder omkring at skabe det bedst mulige fundament for eleverne i udskolingens videre færd efter grundskolen. De sørger for, at alle processer mm. er gennemsigtige og forståelige for både elever og forældre. Helle kan kontaktes på +45 29 47 34 11 eller helje@kolding.dk, og Lasse på +45 23 66 67 13 eller lasba@kolding.dk. Yderligere spørgsmål kan stilles til UU-Kolding på + 45 79 79 77 77 eller uu@kolding.dk.

Skolepsykolog og PPR

Hvis dit barn har det svært, og vi vurderer, at der er brug for professionel hjælp og sparring for at sikre en god og tryg skolegang for dit barn, har vi tilknyttet en kompetent skolepsykolog, der gennem PPR kan hjælpe med, hvilken vej der er den rigtige at gå. Al kontakt til skolepsykologen og PPR skal gå gennem kontoret. Skolen er desuden tilknyttet en tale-høre-konsulent, hvis der måtte være brug for det.

Sundhedsplejen

Sundhedsplejen står for at udføre funktionsundersøgelser af den enkelte elev, sundhedssamtaler og to helbredsundersøgelser – en i 0. klasse og 8. klasse med fokus på de aspekter, der er særligt relevante for det sted, børnene er i livet. Udover disse to undersøgelser kan sundhedsplejen selvfølgelig indkalde til undersøgelser udover, hvis de eller skolen finder det nødvendigt ift. barnets trivsel. Hvis I har spørgsmål til Sundhedsplejen, kan denne kontaktes på + 45 79 79 72 95. Skolens sundhedsplejersker er Gry Kæmsgaard (+45 29 24 83 63) og Lene Forum Nielsen (+45 29 23 25 12)

Tandplejen

Tandpleje foregår i elevernes hjemkommune. Elever bosat i Kolding Kommune tilbydes tandpleje på den klinik, der hører til det skoledistrikt, som de bor i. Indkaldelse til tandplejen foregår individuelt. Elever på Kolding Realskole får tilbud om samme sundhedsaktiviteter, som på folkeskolerne. Ved tvivlsspørgsmål kan du kontakt tandplejens kontor på +45 79 79 25 87.